Sommerfuglebuske er ofte kostbare planter at købe, men her har du mulighed for at få et stort antal planter til en meget lav pris, og passer du dem godt, står de allerede året efter med masser af blomster.
Blomsterne på sommerfuglebuskene bliver bestøvet fra andre sommerfuglebuske. Der kan derfor i denne frøblanding fremkomme planter med forskellige blomsterfarver. Den langt mest almindelige farve er dog den på foto.
Hvis man vil nyde den sidegevinst der følger med en smuk blomstrende sommerfuglebusk, nemlig de blafrende sommerfugle, er der et par ting der bør opfyldes. Sommerfugle skal gerne kunne komme hurtigt væk og vil derfor gerne have masser af luft omkring sig. Dernæst elsker de sol, varme og læ. Et godt sted at plante sommerfuglebusken kan fx være midt på en sydvendt græsplæne.
Såtid:
Forspires indendørs i marts-maj. Frøene dækkes kun lige af jord der trykkes let til og holdes fugtig. Stil frøene ved 15-20 graders varme og lad dem få sol nogle timer om dagen. Spirer efter ca. 2-4 uge. Når småplanterne er store nok kan de med forsigtighed plantes om i større potter
Udplantningstid:
Sensommeren eller året efter - når planten synes stor nok til at kunne klare sig selv. Beskyt planten for frost de 2 første år
Blomstringstid:
Juli til oktober
Hårdførhed:
Stor
Lysforhold:
Sol
Jordforhold:
Almindelig veldrænet havejord
Bemærkninger:
Flerårig 2-3 m. høj busk. Planterne vil blomstre året efter de er sået. Vær opmærksom på at planterne meget let bliver angrebet af spindemider hvis de står indendørs for længe. Flyt derfor planterne udenfor ligeså snart de er store nok, udenfor skal havens andre dyr nok holde spindemiderne i skak