Frøblanding til insektrig blomstereng 100 gram [FB2]
DKK 62,00
( DKK 49,60 Ekskl. moms )
100 gram = minimum 100000 stk. frø
Her får du virkelig noget for pengene, et gram af denne frøblanding indeholder tæt ved 1000 frø af nogle af de bedste nektar og pollenplanter der findes.
Frøblandingen er specielt sammensat til at tiltrækker sommerfugle, bier, svirrefluer og mange andre af sommerens insekter. Samtidig får man en meget flot blomstereng der giver et flot farvespil i farverne rød, blå, violet, hvid og gul.
I frøblandingen er der både etårige og flerårige plantearter.
Normalt vil de fleste flerårige planter først blomstrer året efter såning, men alle de flerårige planter der indgår i denne frøblanding, blomstrer allerede det samme år de bliver sået. Dermed får man fuld udbytte af blomsterblandingen allerede det første år. Ydermere sår de etårige arter (der normalt går til efter blomstringen) sig selv meget let, og man har dermed også fornøjelse af dem i flere år.
Vær opmærksom på at de flerårige arter blomstrer lidt senere det første år end beskrevet, da de skal have lidt tid til at etablere sig.
Blandingen består af:
Hvidkløver - flerårig 10-30 cm. høj plante der allerede blomstrer det første år. Blomstrer med hvide blomster i juni-september
Perserkløver - etårig 10-30 cm. høj plante. Blomstrer med lysviolette blomster i juni-august
Almindelig Kællingetand - flerårig 10-40 cm. høj plante der allerede blomstrer det første år. Blomstrer med gule blomster i juni-august
Cikorie - flerårig 60-100 cm. høj plante. Blomstrer med smukke himmelblå blomster i juli-september
Opium-Valmue - etårig 40-80 cm. høj plante der let sår sig selv og derfor kommer igen år efter år. Blomstrer med blegrøde blomster i juni-juli
Lucerne - flerårig 30-90 cm. høj plante der allerede blomstrer det første år. Blomstrer med hvide til violetblå blomster i juli-september
Humlesneglebælg - flerårig 5-40 cm. høj plante der allerede blomstrer det første år. Blomstrer med gule blomster i maj-september
Honningurt - etårig 40-70 cm. høj plante der let sår sig selv og derfor kommer igen år efter år. Blomstrer med blå blomster i juni-oktober
Blodkløver - flerårig 20-40 cm. høj plante der allerede blomstrer det første år. Blomstrer med meget smukke blodrøde blomster i juni-august
Hjulkrone - etårig 20-80 cm. høj plante der let sår sig selv og derfor kommer igen år efter år. Blomstrer med himmelblå blomster i juni-september
Muse-Vikke - flerårig 20-100 cm. høj plante der let sår sig selv og derfor kommer igen år efter år. Blomstrer med violette blomster i juni-august
Et par gode råd om såning For at få en bedre fordeling af store og små frø ved såning af denne blanding, kan det være en fordel at blande frøene med lidt tør sand eller savsmuld. Herefter kan frøblandingen fordeles med hånden og derefter nedrives let med en rive. Sådybde skal være ca. 0.5-1 cm. Spiringen kan hjælpes lidt i gang med vanding, men vand ikke for meget da planterne så ikke får etableret et naturligt dybt rodsystem. Så hellere for tyndt end for tæt, planterne bliver flottes hvis de får plads. Lug ikke ud når planterne er kommet op, lad det hele passe sig selv også selv om der kommer græs, mange græsser afgiver store mængder pollen som mange insekter æder.
Såtid:
Sås på voksestedet i april-juni eller når jorden er 8-10 grader varm
Blomstringstid:
Maj-oktober
Hårdførhed:
Stor
Lysforhold:
Sol, men trives også i halvskygge. I halvskygge er der dog ikke så mange insekter
Jordforhold:
Trives på de fleste jordtyper
Frøforbrug:
100 gram rækker til ca. 40-80 m2
Bemærkninger:
En god blomsterblanding der er let at dyrke, er flot og tiltrækker sommerfugle, bier, svirrefluer og mange andre af sommerens insekter