Der er ikke mange stauder der blomstrer i den første halvdel af maj måned, men Jernurtsalvie Salvia verbenaca gør. Den udmærker sig derfor ved at være en af de allerførste blomstrende gode nektarplanter i Danmark, noget som specielt humlebierne er meget glade for.
I maj måned søger de overvintrende humlebidronninger og andre bier efter nektar og pollen til deres nye bo, og det er da også disse bier man kan forvente at finde i Jernurtsalvie. Men også overvintrende sommerfugle søger den.
Planten vil blomstrer igen samme år hvis de afblomstrede blomster afklippes før planten sætter frø.
Vil man have en have med mange insekter i så lang en periode om året som muligt, må man ikke undlade denne plante.
Salvia verbenaca stammer fra det vestlige middelhavsområde.
Såtid:
Forspires indendørs i marts-juni. Frøene sås i 0,5 cm. dybde
Udplantningstid:
Maj-august
Blomstringstid:
Maj
Hårdførhed:
Stor
Lysforhold:
Sol
Jordforhold:
Almindelig veldrænet havejord, men stammer fra de meget tørre bjergområder fra fx spanien