Beskrivelse
Kæmpejernurt kan være vanskelig at få til at spire. Den bedste måde er at forspire den i drivhuset tidligt om foråret så den får kulde om natten og stærk varme om dagen når solen skinner. Trods denne fremgangsmåde kan der gå flere uger før frøene spire, men gi ikke op de skal nok komme.
Kæmpejernurt bør plantes i grupper hvor dens smukke violette blomster vil svæve luftigt på dens tynde stilke. Den kan med fordel også bruges sammen med andre planter som indgår som bunddække.
Sår man den tidligt, og får man den plantet ud først i maj, vil den blomstrer fra juli til den første nattefrost.
Kæmpejernurt har svært ved at klare en kold dansk vinter, den bør overdækkes hvis den skal have chance for at overvintre. Til gengæld sår den let sig selv.
Verbena bonariensis stammer fra Sydamerika. Kæmpejernurt kaldes også Kæmpeverbena.