Beskrivelse
Sødskærm eller Spansk Kørvel som den ofte bliver kaldt, er i middelalderen ført til norden af munkene, nok mere som lægeplante end som madplante. Det er en kraftig flerårig plante, der minder om vild kørvel, men med stærk anislignende duft.
Sødskærm kan blive op til halvanden meter høj. Når planten trives godt kan den fylde betydeligt i omkreds. Sødskærm trives godt i halvskygge hvor jorden er humusrig og ikke alt for tør.