Beskrivelse
Hele Buddleja fallowiana lange blomstringstid er der sommerfugle i de meget velduftende blomster. De nærmest forsølvede grønne blade giver planten et friskt og sundt udseende.
Arten er navngivet til ære for en gartner ved navn George Fallow der var ansat i The Royal Botanic Garden fra 1890-1915. Arten blev første gang navngivet og beskrevet i 1917.
Buddleja fallowiana stammer fra det vestlige Kina hvor den er almindelig i åbne skovområder.
Udplantningstid: April-oktober.
Blomstringstid: Juli-oktober.
Hårdførhed: Stor, tåler hård frost. Kan dog ved hård frost fryse tilbage, men skyder ofte igen om foråret fra roden.
Lysforhold: Sol.
Jordforhold: Veldrænet varm jord.
Bemærkninger: Flerårig 1,5-2 meter høj busk der blomstrer på førsteårs grene. Efter levering bør planten så hurtigt som muligt omplantes i en større potte eller på selve voksestedet. Derudover bør den ikke beskæres før den er 2-3 år gammel. Beskyt planten mod hård frost.